HINKELEG af Julio Cortázar

HINKELEG

Af Julio Cortázar

Forlag: Skjødt Forlag

Dansk udgivelse: 2017

Sidetal: 490

ISBN: 978-87-92064-16-5

Oversættelse: Rigmor Kappel Schmidt

Original Titel: Rayuela

Original udgivelse: 1963

Land: Argentina

Hinkeleg af den argentinske forfatter, Julio Cortázar, oprindeligt udgivet i 1963, er en roman, som fortjener en særlig plads i sydamerikansk litteratur, hvis ikke også i verdenslitteraturen. Dette 490-siders litterære eksperiment er monumental, idet læseren indvikles i en strøm af dialoger, som ikke forklarer sig konkret overfor læseren, men involverer denne, som sendes på en udfordrende rejse.

Indledningsvis informeres læseren om bogens strukturelle inddeling. Bogens kapitler kan læses enten 1) i almindelig rækkefølge fra 1 – 56, eller 2) labyrintisk ved at starte med kapitel 73 og følge den anviste rækkefølge, som angives ved slutningen af hvert kapitel. Det kan anbefales ikke at vælge blot den ene eller den anden læsning, men at starte med 1 efterfulgt af 2 til trods for, at denne metode dog betyder, at visse kapitler læses to gange. En bredere indsigt i bogens dybde opnås ved denne læsetilgang.

Ved denne læsetilgang introdukseres læseren til bogens hovedperson, Horacio Oliveira, som er flyttet til Paris, hvor han møder La Maga. Længe efter ser han tilbage på hans flugt fra sine indre dæmoner fra hans tidligere liv i Argentina i 1950erne. Han er fængslet i den opfattelse, at han er på gale veje i livet og ser sig selv som en fiasko i en håbløs kamp med hans egen valg og fravalg. Han spekulerer undertiden, hvilke betydninger for hans liv det ville have, havde han truffet andre valg.

Oliveira har i årevis levet et nærmest nomadisk liv flakkende fra sted til sted og fra kvinde til kvinde i en konstant søgen efter hans egen identitet ude af stand til at indse roden til hans indre dæmoner. Alligevel nægter han at acceptere sig selv om en fiasko selv om, han konfronteres med denne kendsgerning i sit kæresteforhold til Maga, hvilket forfølger ham både i og efter forholdet. Forholdet kompliceres med tilstedeværelsen af Magas baby, som er syg og senere dør, hvorefter Oliveira og Magas veje skilles. 

Bogens fortæller vinkel pendulerer igennem flere kapitler fra første person til tredje person. Gradvist overgår den i en længere periode i første del til primært at bestå af dialoger, som forfatteren opfordre læseren til at udrede selv, hvilket gør Hinkeleg til en litterær rejse i filosofiske debatter, subjektets positionering af sig selv i forhold til andre samt andres positionering af subjektet, foruden at være en kunst- og litteraturdebat. Den er et gigantisk, farvestrålende litterært billede af hovedpersonens indre konflikter over en langvarig periode. Netop derfor opfordrer jeg læseren til at følge den ovenstående anbefalede læsning, trods genlæsning af nogle af kapitlerne. Læses den kun traditionelt, går læseren glip af vigtige og dybe aspekter af dette fænomenale mesterværk.

Oliveiras indre dæmoner, der som syrer ætser huller i alle hans forhold, hvad end der er tale om venskaber eller de romantiske, plager ham livet igennem. Undertiden indser han i småbidder hans uhelbredelige mistro, manglende empati og forståelse for andre, men kun længe efter skaden er sket.

Hvordan kunne jeg ane, at det, der lignede en lodret løgn, var sandt […], da madame Léonie læste i min hånd, […] ”Hun bærer på en lidelse. Hun har altid lidt” (21).

Oliveira referer til Magas fortælling om mulatten Ireneo, som hun en aften beretter om, og som Oliveira og deres ven, Gregorovius, ikke troede (185) var en sandfærdig historie. Hans mangel på empati skildres blandt andet, da han og Maga strejfer spørgsmålet om tilblivelsen af Rocamadour, Magas baby, som ikke interesserer Oliveira, idet han ikke nærer kærlighed til hende men blot begær (53). Maga er heller ikke ivrig efter at fortælle om det (42-3), men gør det alligevel. Først flere år efter igennem Talita, efter Oliveira er flyttet tilbage til Argentina, indser han med fortrydelse, at han var forelsket i Maga (411) og at det ikke blot var begær.

Hinkeleg hinker igennem hovedpersonens til tider meget bizarre tankegang, som Cortázar på genial vis demonstrerer i kapitel 34, hvor læseren får intens indsigt i Oliveiras psykologiske komposition. Cortázar benytter sig af sproglige og typografiske eksperimenter, der beskriver, hvordan Oliveira oplever at læse en bog samtidig med, at hans tænker flyver rundt i en diffus pærevælling. Ved første øjekast kan man umiddelbart være tilbøjelig til at tænke, at der må være sket en grufuld redaktions fejl i bogen eller at tro, at Oliveira er på stærke euforiserende stoffer, der totalt spiller puds med hans kognitive processer, idet to historier parallelt fortælles i hver anden linje, som læseren tvinges til at læse aktivt hver anden linje, som eksemplet (275) viser:

Jeg havde ikke været i Madrid siden Gonzáles Bra

syltetøjsmad, og du så sad ved vinduet med en rædsom

vos tid, og mine første indtryk af byen var en behagelig

mammutroman i hånden, somme tider græd du endda,

overraskelse. Jeg beundrede de smukke, nye bydele med

ja, du græd, det kan du ikke benægte, fordi nogen lige

god plads, de hurtige transportmidler, de forskønnede

var blevet halshugget, og du klamrede dig til mig og ville

Man indser dog hurtigt, at kapitlet skal læses hver anden linje og dermed essentielt to gange, hvorved man får to kapitler ud af kapitel 34: en indsigt i den bog, som Oliveira læser, og samtidig hans flyvske tanker uden for hans læsoplevelse. På denne geniale litterære facon at skrive på får læseren en knivskarp indsigt i Oliveiras komplekse psykologiske komposition.

Hinkeleg er en multisproglig identitetskonflikt roman, hvor kulturelle elementer, som den argentinske drink mate på forunderligvis får betydning i relation til nationalidentiteten, som under overfladen fylder i romanen. Cortázar inviterer læseren til kontekstuel tekstforståelse via dialogerne som hiver os med ud på vandringer i verdenslitteraturen, politiske referencer, filosofi, kunst, kultur og jazzmusik. 

Titlen er så original, som noget kan være, idet læseren sammen med bogens personer netop hinker sig igennem historie, der strækker sig over lang tid.

Jeg skal ikke ødelægge det for læseren og røbe alle bogens hemmeligheder, men Hinkeleg anbefales varmt. Skulle jeg give den karakter, giver jeg den et rent 12-tal. Der hersker ingen tvivl om, at Hinkeleg er i topklassen af argentinsk litteratur.

Bogen kan købes i din boghandel eller hos Saxo.dk her. 

Anmeldt af Karina M. Schmitt